Kendte13. oktober 2023

Børnenes aften: Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov ankom til cirkuspremiere sammen

Det var en ordknap Amalie Szigethy, der mødte op i Bellahøj til premiere på Cirkus Arenas "Halloween Cirkus". Med sig havde hun døtrene Hannah og Josephine, men også hende on/off-kæreste Mikkel Skelskov var mødt op
SE og HØR's udsendte spottede Amalie og Mikkel ankomme til cirkuspremiere sammen. De ville dog ikke stille op til foto, så det klarede Amalie sammen med Hannah og Josephine 
SE og HØR's udsendte spottede Amalie og Mikkel ankomme til cirkuspremiere sammen. De ville dog ikke stille op til foto, så det klarede Amalie sammen med Hannah og Josephine
 Foto: Dan Mariegaard

På den mest passende dato, er der i dag - fredag den 13. - premiere på Cirkus Arenas uhyggelige forestilling ”Halloween Cirkus” på Cirkuspladsen ved Bellahøj i København.

Her er kendisser ankommet med deres modige afkom for at se showet med Dracula og de andre karaktererne, der underholder hele efterårsferien.

Èn af dem var Amalie, der dog ikke kun havde sine piger Josephine og Hannah med til cirkusgalla.

Også hendes on/off kæreste Mikkel Skelskov listede med ind bag teltdugen, da mørket faldt på.

Længe har man kunne læse om Amalie Szigethys og Mikkel Skelskovs yderst turbulente forhold, og senest lød udviklingen i sagen altså, at Amalie ifølge CPR-registret havde flyttet adresse hjem til Mikkel i Dragør, mens deres sag i Familieretshuset således også er blevet skrinlagt.

Klapper helt i

Dog havde Amalie Szigethy ikke mange ord at sige om hendes velkendte ledsager.

– Jeg har ikke nogen kommentarer til mit forhold til Mikkel, svarer Amalie hurtigt, da SE og HØR fanger hende fredag aften for at høre, om hun og Skelskov mon atter en gang er blevet kærester.

Opgavebeskrivelse: Wallmanns premiereSted: Cirkusbygningen, KøbenhavnFotograf: Lars H.LaursenJournalist: Karina Didriksen og Sara NørgaardOptagelsedato: 2022.09.21
Amalie og Mikkels kærlighedssaga har efterhånden en god stak kapitler
 Foto: Lars H. Laursen

– Nu er vi kommet med børnene, så nu handler det bare om Dracula-show og cirkus, fortsætter hun.

Amalie når naturligvis også lige at leve op til prototypen på det, som hun nu engang gennem flere år har været. Til spørgsmålet om, hvad hun går og roder med for tiden, svarer hun som den mest pligtopfyldende influencer og tv-stjerne:

– Det er hemmeligt. Men der kommer snart noget nyt. Jeg kan godt røbe, at der snart kommer nogle nyheder.

Selv om den 32-årige tidligere ”Forsidefrue” tilsyneladende har et ganske fint forhold til eks’en Mikkel, som altså også er far til begge døtrene, så har et altså absolut ikke altid forholdt sig sådan.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-13/_61m3517.jpg
– Jeg har ikke nogen kommentarer til mit forhold til Mikkel, svarede Amalie journalisten, da han ville vide, om de var blevet kærester igen.
 Foto: Dan Mariegaard

Det føg nemlig med beskyldninger mellem Amalie og Mikkel, da det skandaleombruste par sidste år hev hinanden i Familieretshuset.

Parret lå i åben krig om netop døtrene, Josephine og Hannah, efter Mikkel Skelskov ud af det blå havde taget dem med på tidlig juleferie i udlandet uden at have aftalt det med Amalie.

Stridsøksen er dog nu som sagt godt og grundigt begravet, og allerede i sommer blev de to spottet på en idyllisk familietur med deres piger i Tivoli i København.

Da Amalie og Mikkel fandt sammen igen, trak parret stikket og lukkede ned for deres sociale medier. Samtidig afbrød Amalie kontakten med mor Lotte, som hun ellers altid har haft et særdeles tæt forhold med.

Lyt til SE og HØRs sladderpodcast "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold