Sport15. oktober 2023

Jumbo-Visma-chef: Holdets fremtid er sikret

Cykelholdet bag Jonas Vingegaard og flere store stjerner har fremtiden på plads efter måneders spekulationer.
Cykelholdet bag Jonas Vingegaard og flere store stjerner har fremtiden på plads efter måneders spekulationer. 
Cykelholdet bag Jonas Vingegaard og flere store stjerner har fremtiden på plads efter måneders spekulationer.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det hollandske hold Jumbo-Visma har været en magtfaktor i international cykelsport i de seneste år, men fremtiden har der været en smule tvivl om.

Jumbo stopper nemlig som sponsor ved udgangen af 2023, og det har ført til alverdens spekulationer om blandt andet et saudiarabisk indtog, techselskabet Amazon som storsponsor og en fusion med Quick-Step.

Ingen af de tre ting tyder dog på at blive en realitet, men ledelsen på holdet har nu landet aftaler, der gør, at Jonas Vingegaard og holdkammeraterne har fundamentet til at fortsætte dominansen i de kommende år.

Det fortæller sportsdirektør Merijn Zeeman ifølge flere medier, herunder belgiske Het Nieuwsblad

- Vi vil gerne fortsætte med at skrive historie i de næste ti år, og jeg kan sige, at vi efter en dejlig tid med Jumbo nu går i gang med et nyt kapitel, siger han.

Han fortæller, at blandt andre holdchef Richard Plugge og kommerciel chef Sander Kruis har arbejdet hårdt og sørget for, at en række "meget gode selskaber" har dedikeret sig til holdet.

- Det er nu sikkert, at vi kan fortsætte med at udbygge holdet i de kommende år. Siger jeg dermed, at holdets fremtid er sikret? Ja, det gør jeg absolut. Men jeg kan ikke gå i detaljer, siger Merijn Zeeman.

Det hollandske medie AD rapporterede tidligere i oktober, at det hollandske selskab Pon Holdings kan være en af de afgørende støtter i holdets fremtid.

Selskabet ejer blandt andet Cervelo, som er det cykelmærke, Jumbo-Visma har benyttet sig af i de seneste år.

Sponsoreret indhold