Sneg kronprins Frederik lige denne reference ind i sin tale til prins Christian?
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes rørende ord til prins Christian: Det kan lyde voldsomt
Kronprins Frederik holdt søndag aften en rørende tale ved fejringen af prins Christians 18-års fødselsdag, hvor han i bedste talestil fik fremhævet den nu myndige prins' bedste egenskaber.
Og var man vaks ved havelågen, så fangede kunne man også fange kronprinsen lave en popkultur-reference i sin tale.
– Forberedelse og øvelse kommer aldrig dårligt igen. De to tilsammen udgør en slags livets lommekniv, som altid er godt af at have med i rygsækken. Forberedelse og øvelse giver os noget at falde tilbage på, siger kronprinsen, før han levere en reference til et af Danmarks største bands.
– Så uanset om der er tale om nyt liv, ny stil, ny bil, nyt gear, så husk altid at holde kniven helt skarp.
Referencen er til The Minds of 99's hittet "Ung kniv", hvor der også bliver sunget "Nyt liv. Ny stil. Ny bil. Nyt gear."
Selv om kronprins Frederik ikke altid mente, at prins Christian skulle og burde gøre, som sine forældre, så mente han dog stadig, at han havde et godt råd til sønnike.
– Kunsten er at kunne være med tvivlen. Som regel fordamper den lidt efter lidt, men af og til bliver den hængende, fordi den hører med til det at være menneske.
– Mister du orienteringen, så stop op, sæt ”Lov mig en ting” (en sang af den dansk-albanske rapper Artigeardit) på anlægget, og lyt til omkvædet, siger kronprins Frederik.
Også dronning Margrethe har talt til barnebarnet i løbet af fejringen. Det kan du læse meget mere om her.