Kendte21. oktober 2023

Sådan friede romantiske Rasmus Tantholdt

TV 2’s krigsreporter har fundet kvinden i sit liv i kollegaen Natasja Crone – og snart er de mand og kone
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone, 53, har været sammen siden 2016 – og snart skal de giftes.
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone, 53, har været sammen siden 2016 – og snart skal de giftes.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersen vil indkalde Rasmus Tantholdt som vidne

Tredje gang ser ud til at blive lykkens gang for Rasmus Tantholdt, som tidligere har sat en ring på fingeren af TV 2-kollegerne Caroline Boserup og Cecilie Beck.

Denne gang – i en alder af 50 – er den eftertragtede journalist så sikker på, at han har fundet den helt rigtige i Natasja Crone, som han har dannet par med siden 2016.

– Jeg har i Natasja mødt en kvinde, som jeg vurderer, at man skal være ret heldig med at støde ind i.

Og være heldig med, at hun mener kærligheden er gensidig. Og det gør hun. Det er jeg meget taknemmelig over.

– Der er meget ro i vores forhold og liv – og det er rigtig godt for mig, fortæller Rasmus Tantholdt, som nok ikke finder meget ro i Mellemøsten, hvor han opererer i øjeblikket.

Den kommende ægtemand har tænkt sig at fortsætte med sit liv i verdens krigszoner: – Jeg gifter mig ikke kun for at gøre Natasja glad, for jeg kan mærke, hvor godt det er for mig selv, siger Tantholdt om det forestående bryllup.
Den kommende ægtemand har tænkt sig at fortsætte med sit liv i verdens krigszoner: – Jeg gifter mig ikke kun for at gøre Natasja glad, for jeg kan mærke, hvor godt det er for mig selv, siger Tantholdt om det forestående bryllup.
 Foto: Martin Høien

Derfor var den populære TV 2-korrespondent heller ikke i tvivl om, at han ville fri på et tidspunkt – og da Natasja i sommer fyldte 53 år, så Tantholdt sit snit til at gå på knæ.

Ikke i midtercirklen på Aarhus Stadion, hvilket han som rigtig AGF-fan først havde overvejet, men derimod i hjemmet i Vedbæk nord for København.

Ja fra Crone senior

På dagen sørgede han for kok og gæster. Bl.a. Natasjas veninder, som flere gange har antydet, at Rasmus burde fri. Og da klokken blev 18, slog han til.

– Så sagde jeg til Natasja, ”du kalder mig ofte din mand, og det er jeg jo ikke. Men det vil jeg gerne være”. Derpå gik jeg på knæ.

– Hun blev totalt overrasket. Og så havde jeg en ring, som jeg havde brugt lang tid på at finde, for Natasja er meget æstetisk orienteret.

Krigskorrespondenten har mange rejsedage om året, men Natasja er vant til at undvære sin kommende mand i ugevis.
Krigskorrespondenten har mange rejsedage om året, men Natasja er vant til at undvære sin kommende mand i ugevis.
 Foto: Lars H. Laursen

– Hun sagde "selvfølgelig vil jeg det", fortæller journalisten, der som en rigtig gentleman havde sikret sig grønt lys før sit fødselsdagsfrieri.

– I dagene inden havde jeg spurgt Natasjas mor om lov – og jeg informerede hendes børn og min egen dreng.

– Jeg ved ikke, om det er noget, man gør længere, men det gør jeg, lyder det fra Tantholdt.

Borgmesterbryllup

De forlovede TV 2-stjerner er nu ved at finde ud af, hvordan deres bryllup skal holdes, men nogle ting ligger allerede fast.

Bl.a. har Rasmus fået indført, at Aarhus’ socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard skal stå for vielsen, da han også er glødende AGF-fan.

– Jeg friede, men så har jeg ikke tænkt meget videre, så vi er ved at finde ud af, hvordan det skal være. Det bliver ikke et kæmpe kirkebryllup, men mere diskret – og den fest vi skal holde, bliver her i København.

– Vi bliver nok gift i slutningen af 2023 eller start-24 – og så tager vi festen senere, afslører den kommende gom.

Sponsoreret indhold