For første gang: Kongehuset deler de officielle portrætter af prins Christian
LÆS OGSÅ: Kongehuset efterlyste Askepot: Nu går hun verden rundt
Prins Christians 18-års fødselsdag er begivenheden som ikke stopper med at give.
Mandag var kongehuset i det sjove humør, da de mandag efterlyste Askepot.
Efterlysningen havde nærmest ikke en gang været en realitet i en time før SE og HØR både havde fundet Askepot, og også talt med 18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen.
Nu er det dog igen bare prins Christian som er i fokus.
For tirsdag eftermiddag har det danske kongehus for første gang offentliggjort de officielle gallaportrætter af prins Christian.
Portrætterne er taget i Riddersalen på Amalienborg.
- Prins Christian bærer på portrætterne Elefantordenen med bryststjerne samt de erindrings- og mindemedaljer, som Hans Kongelige Højhed har modtaget af Hendes Majestæt Dronningen gennem årene, skriver kongehuset i opslaget.
Traditionen med de officielle portrætter af medlemmer af den kongelige familie går langt tilbage.
Tidligere er portrætterne blevet til på malerier, men man har altså i de seneste generationer også valgt at benytte sig af portrætfotografier.
Portrætterne af prins Christian er ikke eneste billedserie som kongehuset har delt tirsdag eftermiddag.
Her delte de nemlig også fire billeder af kronprinsfamilien fra prins Christians 18-års fødselsdag.
De portrætter blev ligesom portrætterne af prins Christian taget af Dennis Stenild inden gallataflet på Christiansborgs Slot.
I kommentarsporet er flere begejstrede over, at første billede ikke er opsat, da det faktisk kun er prins Christian som har øjne på kameraet, imens de fem andre ser ud til at gøre sig klar.