Rigmor Zobel: Skandaløs renvaskning
Da Reimer Bo Christensen i '21 Søndag' interviewede den kokain-dømte erhvervskvinde Rigmor Zobel, fik hun lov til at slippe alt for let.
Det mener politiet, og nu melder politikere sig også blandt kritikerne.
- Det var en skandale, siger SF's medieordfører, Holger K. Nielsen til ekstrabladet.dk.
Han vil ikke gå videre med kritikken, men kalder Reimer Bo Christensens interview med erhvevskvinden Rigmor Zobel i DR Søndag for 'forstemmende'.
- Han stiller ikke ét kritisk spørgsmål, og hun (Rigmor Zobel, red.) får lov til at sige alt muligt og komme med anklager mod navngivne politifolk, siger Holger K. Nielsen, der kalder interviewet langt under Reimer Bos niveau. Han bakkes op af både Enhedslisten og De Radikale.
Politiet er naturligvis stærkt fortørnede over at blive hængt ud - og det i en sådan grad, at man overvejer at anlægge injuriesag mod Rigmor Zobel.
Udover at hun kom hun med alvorlige anklager mod politiet og anklagemyndigheden, så navngav hun også en af de politifolk, der afhørte hende. Uden at Reimer Bo forholdt sig kritisk over for hende.
- DR kunne jo lige så godt have sat et mikrofonstativ op, så hun selv kunne tale, siger en anonym ansat hos Københavns Politi til bt.dk.
Men TV-Avisens souschef Jakob Kwon Henriksen dybt uenig. Han begrunder Reimer Bos forholdsvis ukritiske holdning med, at DR normalt ikke går hårdt til personer, som har begået mindre forbrydelser. Og en bøde på 20.000 er mindre end hvad nogle spritbilister får i bøde.