Krimi18. oktober 2023

Hus ransaget i jagten på toårige Émile

Det er stadig småt med spor efter toårige Émiles forsvinden i juli
Toårige Émile har været savnet i mere end 100 dage.
Toårige Émile har været savnet i mere end 100 dage.
 Foto: Ritzau Scanpix/Gendarmerie National

LÆS OGSÅ: Forfærdelig teori om 2-årige Émile: Kan være blevet kidnappet

Eftersøgningen efter toårige Émile er stadig i fuld gang.

Senest er et hus i Le Vernet blev ransaget af politiet for at finde spor efter den lille dreng, der har været forsvundet siden 8. juli.

Det skriver La Parisien.

Huset ligger cirka fire kilometer væk fra Émiles bedsteforældres hus i Haut-Vernet, hvor drengen forsvandt fra.

Det ransagede hus menes at tilhøre en landmandsfamilie, hvoraf et af medlemmerne er kendt af politiet for mindre lovovertrædelser.

Mistanken går på, at manden kan have maskeret Émiles forsvinden som en ulykke, da det tilbage i juli var høsttid, og landbrugsmaskinerne var i fuld drift.

Manden har tidligere været mistænkt i sagen på grund af hans kørevaner i hans traktor, som flere beboere har betegnet som risikable.

Ransagningen begyndte tirsdag, hvor der blev søgt efter spor på adressen. Her blev der blandt andet brugt hunde og droner.

Samme dag var politiet færdige med ransagningen, og der blev ikke fundet spor af Émile.

I starten af september foretog politiet også en ransagning af en anden mandens hjem i Haut-Vernet. En radar observerede et mistænkeligt punkt under en terrasse, der gav anledning til mistanke. Det viste sig dog, at der blot var tale om et lag af gipsplader, som ikke skjulte noget.

Sponsoreret indhold