Krimi18. oktober 2023

Efter 18 års uvished: Van der Sloot har indrømmet det brutale drab på Natalee Holloway

Hun forsvandt under mystiske omstændigheder under en ferie til Aruba med sine skolekammerater. Nu – 18 år senere – har en hollandsk mand indrømmet det brutale drab på Natalee Holloway
18-årige Natalee Holloway forsvandt på ferieøen Aruba i 2005.
18-årige Natalee Holloway forsvandt på ferieøen Aruba i 2005.
 Foto: Privat

Hun var ung. Hun var smuk. Og så var hun ikke mindst en mønsterelev, der var rejst til Aruba med sine skolekammerater for at fejre en veloverstået eksamen.

Men noget gik galt under Aruba-ferien, for 18-årige Natalee Holloway kom aldrig hjem.

I stedet forlod hun en bar med tre unge fyre – og forsvandt så nærmest ud i den blå luft.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-18/23159077747382-1920x1328we.jpg
Joran van der Sloot har indrømmet, at han slog den unge kvinde ihjel.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Nu ser det dog ud til, at den mystiske sag om Natalee Holloways forsvinden er opklaret.

For politiets absolutte hovedmistænkte – den dengang 17-årige hollænder Joran van der Sloot – har nu indrømmet, at han tog livet af den unge kvinde i 2005.

Det skriver TMZ og CNN.

Beth Holloway, mor til Natalee Holloway, der forsvandt under en ferie til Aruba i 2005.
Beth Holloway, mor til Natalee Holloway, der forsvandt under en ferie til Aruba i 2005.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

I forbindelse med tilståelsen har Natalee Holloways mor delt en kortfattet udtalelse.

– Det er slut. Joran van der Sloot er ikke længere hovedmistænkt i min datters mord. Han er morderen, siger Beth Holloway ifølge CNN.

Joran van der Sloot blev i 2010 idømt 28 års fængsel for drabet på en 21-årig kvinde, som han havde slået ihjel på femårsdagen for Natalee Holloways forsvinden.
Joran van der Sloot blev i 2010 idømt 28 års fængsel for drabet på en 21-årig kvinde, som han havde slået ihjel på femårsdagen for Natalee Holloways forsvinden.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Den i dag 36-årige hollænder har ikke kun erkendt drabet. Han har også tilstået, at han forsøgte at sælge informationer til Natalee Holloways familie om, hvor liget af hende var.

Under hans tilståelse, der fandt sted onsdag, indrømmede han, at han sparkede hende i ansigtet og derefter fortsatte med at smadre hende i ansigtet med et askebæger, efter at hun nægtede at have sex med ham.

Ifølge Joran van der Sloot var hendes ansigt ”fuldstændig ødelagt”, og hun var bevidstløs, efter at han havde overfaldet hende den skæbnesvangre dag i maj 2005. Han forklarede, at han gik i panik og herefter smed liget af hende i havet.

Det er langt fra første gang, at hollandske Joran van der Sloot har indrømmet drabet. Det har han faktisk gjort adskillige gange tidligere. Han har desuden været anholdt to gange for drabet.

Men tidligere har han altid kommet med forklaringer, der ikke hang sammen.

Han har blandt andet opgivet flere forskellige steder, hvor han påstod, at han havde efterladt liget – uden at det dog er lykkedes politiet at finde resterne af hende.

Desuden har politiet aldrig haft beviser nok til at dømme ham i sagen.

Denne hang har hollænderen dog gennemført en løgnedetektor, som ifølge CNN viser, at han nu taler sandt.

Joran van der Sloot sidder allerede bag lås og slå. Han afsoner således en dom på 28 års fængsel for et andet drab. I 2010 – fem år efter drabet på Natalee Holloway – tog han livet af en kvinde ved navn Stephany Flores. Dette drab fandt sted i Peru.

Natalee Holloway blev erklæret juridisk død af staten Alabama i 2012.

Sponsoreret indhold