Efter brud i sommer: Bella Hadid har fået en ny kæreste
Modeller og musikere. Det er dem, supermodellen Bella Hadid har datet indtil videre, og listen rummer blandt andet både The Weeknd og Drake, der har delt mundvand med hende.
Men nu er der nyt fra datingfronten, efter den 27-årige Bella i sommer brød men kæresten Marc Kalman.
Den nye fyr er dog en lidt anden type, end dem hun ellers har datet.
Ifølge det amerikanske medie TMZ dater hun nemlig 35-årige Adan Banuelos, der kan betegnes som en vaskeægte cowboy.
Så fra at have datet mænd med mikrofoner i hånden, så er det nu en mand, der kan finde ud af at tøjle kæmpestore krikker, der får lov til at kysse med den fashionable kendis.
Men selv om det kan lyde som om, hun har fundet sig en mere ”almindelig” mand, så er der noget der tyder på, at hvis man kigger til hesteverdenen, at så er han slet ikke så almindelig.
I hestebranchen skulle han nemlig være noget af et ”hot shot”. I hvert fald hvis man kigger på, hvilke priser og trofæer han har vraget til sig siden 2010.
Mediet har også kigget på hans finanser, og der kan man se, at han har et værdi på omkring 5 millioner dollars, hvilket svarer til mere end 35.000.000 danske kroner.
Banuelos bor i Texas, og det er også her, folk har set de to stå helt offentligt og vise deres kærlighed til hinanden.