Wauwza! Kourtney Kardashian viser vild babybule i lingeri
Kourtney Kardashian overlader bestemt ikke meget til fantasien i sit nye opslag på Instagram.
Iført gennemsigtigt lingeri viser hun sin efterhånden enorme babybule frem, mens hun i en makeupstol poserer med et spejl og en læbestift.
Sammen med sin mand, trommeslageren Travis Barker, venter hun sig en lille søn. Og at dømme ud fra mavens størrelse, så kan der ikke være længe til, at stjernen har termin.
Det var en særlig lykkelig nyhed, da parret i juni kunne afsløre, at de skulle være forældre.
Det sker nemlig efter en lang kamp med fertilitetsbehandling.
Det er parrets første fælles barn.
Kourtney har i forvejen børnene Mason, Penelope og Reign sammen med ekskæresten Scott Disick, men Travis er far til Landon og Alabama.
Du kan se hele opslaget herunder.