Elefanten Rani død efter formodet hjertestop: Hund slap løs og løb ind til elefanterne
LÆS OGSÅ: Mand iscenesætter hjertestop over 20 gange for at undgå restaurantregninger
En sørgelig episode fandt sted sidste fredag.
I St. Louis Zoo I USA er den 27-årige elefant Rani død.
CBS News, Mirror og Daily Mail beskriver dødsfaldet, og her skriver sidstnævnte medie, at Ranis død skyldes et formodet hjertestop.
Sidste fredag slap en lille hund løs og løb over mod elefantflokken.
Ifølge medarbejderne i den zoologiske have blev Rani nervøs efter mødet med den lille hund.
Her gik Rani i cirkler og larmede mere end normalt inden hun faldt om – angiveligt på grund af et hjertestop.
Da dyrlægerne undersøgte Rani, kom det også frem, at elefanten i forvejen havde hjerteproblemer.
- Vi er utroligt triste. Vi beder for samfundets tanker og support i disse svære tider. Vores hold af professionelle dyrlæger gjorde alt hvad de kunne, men de kunne ikke redde Rani, siger direktøren i St. Louis Zoo, Michael Macek.
Rani kom til St. Louis Zoo i juli 2001, da hun var fem år. Her ankom hun med sin mor, Ellie, som stadig er i live i en alder af 52 år.
For 16 år siden blev Rani mor til elefantdatteren Jade, som stadig er i St. Louis Zoo.
Det er endnu uklart hvordan den lille hund kom ind i St. Louis Zoo og i sidste ende kom helt hen til elefanterne.
Udover servicedyr er personlige kæledyr nemlig ikke tilladt at medbringe i den zoologiske have.