Reality20. oktober 2023

Thomas Evers afbryder interview: Bryder grædende sammen

Midt i et interview med SE og HØR blev det hele for meget for Thomas Evers Poulsen, som brød grædende sammen efter "Vild med dans"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Tårerne fik frit løb hos Thomas Evers efter fredagens "Vild med dans"-show. Se hele interviewet her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: THOMAS EVERS MED VILD SEX-AFSLØRING

Følelserne kom for alvor til udtryk hos Thomas Evers Poulsen efter aftenens "Vild med dans"-show.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sammen med Özlem Cekic gik danseren direkte videre, selv om parret lå sidst efter dommernes stemmer.

Da SE og HØR møder Özlem og Thomas bliver det hele pludselig for meget for den garvede danser.

- Jeg bliver rørt, fordi det betyder enormt meget at komme videre til det her jubilæumsprogram, siger Thomas til SE og HØR, inden han bliver nødt til at holde en pause.

Her får Evers tørt tårerne væk fra kinderne, tager en dyb indånding og sætter så flere ord på den store betydning, det har for ham, at han og Özlem gik videre.

Thomas Evers Poulsen
Tårerne fik frit løb hos "Vild med dans"-veteranen efter showet.
 Foto: Hanne Juul

- ”Vild med dans” har været så stor en del af mit liv, og det har ændret hele mit liv, så jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg får lov til at danse med Özlem igen på fredag.

Også den dansende politiker var rørt. Det skyldes dog mest, at hun ved, hvor meget jubilæumsshowet betyder for Thomas.

- Jeg ville så gerne give den gave, at vi gik videre. Tænk at være den danser, der får ham videre til jubilæumsshowet, forklarer Özlem.

Hele 18 sæsoner har Thomas stående på sit "Vild med dans"-cv. Derfor havde han også endnu flere nerver på i aften, end han plejer.

- Helt sikkert. Og man bliver også ekstra nervøs, når vi lå, hvor vi gjorde, lyder det fra danseren.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold