Krimi21. oktober 2023

Voldtægt og voldtægtsforsøg i Aalborg: Formodet gerningsmand anholdt

En 29-årig mand er lørdag morgen blevet anholdt

Nordjyllands Politi modtog sent fredag to uafhængige anmeldelser fra to kvinder.

De var begge blevet overfaldet og enten voldtaget eller forsøgt voldtaget.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet igangsatte en større indsats, som klokken 04:02 lørdag morgen førte til anholdelse af en 29-årig mand.

– En 32-årig kvinde blev under en gåtur kort efter klokken 16.00 fredag eftermiddag udsat for fuldbyrdet voldtægt, da hun blev overfaldet af en mand på stisystemet i Østerådalen. Cirka en halv time senere blev en 46-årig kvinde overfaldet i samme område. Hun blev under en løbetur antastet og forsøgt voldtaget af formentlig samme mand, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi.

Det lykkedes den 46-årige kvinde at råbe om hjælp, hvilket fik gerninsmandsen til at stikke af.

Nu er den formodede gerningsmand så anholdt.

Han fremstilles i grundlovsforhør lørdag eftermiddag.

Sponsoreret indhold