Kærligheden brast: Tom Brady og Irina Shayk går fra hinanden
Der er ikke mange måneder siden, der romancen nåede offentligheden.
Tilbage i juli kunne flere berette, at de var blevet kærester.
Men det har vist sig at være en romance, der er overstået, før den for alvor begyndte.
NFL-legenden Tom Brady og Irina Shayk er nemlig gået fra hinanden.
Det skriver TMZ.
Kilder med tilknytning til parret fortæller, at forholdet er forbi.
Ingen dramatik eller skandaler. Forholdet fik blot sin ende, skriver mediet.
Tom Brady blev sidste år skilt fra supermodellen Gisele Bündchen.
Men det endte altså ikke med at være Irina Shayk, der blev hans livs kærlighed i stedet.
Irina Shayk har også tidligere haft forhold med folk fra allerøverste hylde.
Hun har blandt andet dannet par med fodboldspilleren Cristiano Ronaldo.
Men det hjalp altså heller ikke hende at gå fra fodbold til amerikansk fodbold.
Nu bliver det spændende at se, hvem de to fremover kaster deres blik efter.
Det er i hvert fald to særdeles attraktive stjerner, der pludselig er ledige på markedet.