Krimi22. oktober 2023

Eftersøgning i Blåvand: Fandt syvårig tysk pige, der savnede sine forældre

Politiet ledte intensivt efter en syvårige piges forældre - meldingen omkring klokken 19.20 er, at de alle nu er genforenet
Folk nyder solen på Hvidbjerg Strand ved Blåvand mens Corona krisen raser. Den 27. marts 2020.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Sydjyllands Politi præciserer ikke, hvor pigen er fundet, men hun har efter eget udsagn været ude og gå med sin mor i området omkring Blåvand.
 Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 20.22: Pigen er nu genforenet med sine forældre, oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Søndag tidlig aften var det endnu ikke lykkedes Sydjyllands Politi at få lokaliseret en syvårig tysktalende piges forældre

Dette fik dem til at udsende en offentlig efterlysning på det sociale medie X.

- En ca. 7-årig tysktalende pige ved navn "Alicia" fundet i Blåvand, skriver de om pigen, som man altså formoder er blevet væk fra forældrene, skrev de oprindeligt.

Omkring klokken 18.20 lød det, at politiet fortsat forsøgte at få genforenet familien, og man opfordrede derfor folk til at kontakte dem, hvis man kunne hjælpe.

Politiet skrev:

- Forældrene endnu ikke fundet. Pigen har oplyst, at hun var ude at gå en tur med sin mor, der skulle hedde "Bettina" og være iført en rød jakke.

Politiet udsendte også meddelelserne og efterlysningen på tysk.

Senere søndag er der dog landet godt nyt på kredsens sociale medier.

- Så er pigen genforenet med forældrene. Tak for hjælpen til alle involverede, skriver vagtchefen på X.

Sponsoreret indhold