Kendte24. oktober 2023 (opd. 24. oktober 2023)

Ærlige Sussi: – Jeg var Leo utro

Sussi manglede sex, da Leo blev syg. Derfor søgte hun mod en anden mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør her hvordan Sussi pludselig endte med et sidespring, fordi Leo ikke var frisk på sex længere.
 Video: Sara Nørgaard/Heine Jørgensen

Lysten til sex og nærheden med et andet menneske er Sussis kærlighedssprog.

Derfor blev hun frustreret og såret, da Leo efter flere års sygdom og smerter mistede lysten.

– Jeg manglede noget nærvær, min krop var sulten efter at mærke en anden krop. Jeg kunne knap nok røre ved Leo. Jeg kunne lige tage fat i ham bagfra, men så sagde han: ”Jeg kan ikke få vejret”, husker Sussi, 67.

– Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle være færdig med sex i min alder. Jeg havde regnet med at jeg skulle på plejehjem og jagte alle de andre mænd, siger Sussi med et grin til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-24/20223-01-29rs-sussie-leo-88-1.jpg
Sussi sammen med Leo, da han stadig var i live.
 Foto: Rene Schütze

I sin nye bog ”Jeg er Sussi” afslører hun, hvordan hun i sommeren 2021 var så frustreret over parrets manglende nærhed, da Leo var syg og havde mange smerter.

Derfor mødtes hun med en mand i et sommerhus, som havde givet hende sit nummer efter en koncert.

– På dagen sagde jeg til Leo, at jeg tog i XL-BYG. Jeg tog helt almindeligt tøj på, rent selvfølgelig. Undervejs overvejede jeg at vende om, men beslutningen var taget, afslører Sussi i bogen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-24/20231019-wen-sussi-037.jpg
Sussi søgte mod en anden mand og var derfor Leo utro.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det blev ikke nogen god oplevelse. Sussi havde dårlig samvittighed og tænkte hele tiden på Leo. Efter en time var hun ude af sommerhuset igen. En erfaring rigere.

– Da jeg havde været Leo utro, tænkte jeg, at det var ikke det værd, siger Sussi, der indså, at det var så hårdt for hendes samvittighed, at hun hellere ville leve i et ægteskab uden sex.

Hun fortrød sit sidespring, men det betød ikke, at hun var helt tørlagt.

– Heldigvis lykkedes det at få Leo lokket et par gange mere, fortæller hun i bogen.

Sponsoreret indhold