Sport24. oktober 2023

Vild statistik: Højlund lokker danskere til Manchester

Danske fodboldfans kan ikke få nok af Rasmus Højlund, der booster billetsalget hos Norwegian
Danske fodboldfans er tilsyneladende helt pjattede med den høje angriber.
Danske fodboldfans er tilsyneladende helt pjattede med den høje angriber.
 Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chok på pressemøde inden dansk CL-brag

Det norske flyselskab Norwegian må være vældig glad for, at Manchester United i sommer besluttede sig for at kaste over en halv milliard kroner efter den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund.

Salget af flybilletter mellem København og Manchester er nemlig steget med 45 procent, efter 20-årige Højlund skiftede fra italienske Atalanta i Bergamo til den engelske traditionsklub i slutningen af juli.

Og det er bestemt ingen skade til, at Rasmus Højlund har en fortid i FC København, som besøger Old Trafford i aften, når der skal spilles Champions League.

Alt udsolgt

Rejselysten melder sig især, når Manchester United spiller på hjemmebane. Særligt i den seneste tid er søgningen på fly fra København til Manchester steget, fortæller Johan Bisgaard Larsen:

- Vi kan helt klart mærke en Højlund-effekt på ruten op mod weekender. Det største ryk-ind har vi oplevet til Manchesters Champions League-kamp mod FCK i slutningen af oktober. Her er alt udsolgt på vores afgange, fortæller Bisgaard Larsen, der er Vice President for Sales and Distribution hos Norwegian.

Norwegian flyver direkte mellem København og Manchester tre gange om ugen.

Kampen mellem Manchester United og FC København fløjtes i gang i aften klokken 21.00.

Sponsoreret indhold