Gustav Salinas: Samler penge ind til palæstinensiske børn i Gaza
LÆS OGSÅ: Nidal har familie i Gaza: - Jeg er holdt op med at spørge, hvordan de har det
- I øjeblikket er der over en million børn, som har brug for vores hjælp mere end nogensinde før.
Sådan skriver Gustav Salinas på Instagram. Han har nemlig startet en indsamling med navnet "Alle børn har ret til livet" til fordel for børnene i Gaza.
- Det handler ikke om at tage parti, men om at beskytte børn.
- Hvis du har fulgt mig på sociale medier, siden jeg var 18 år, vil du vide, at børn er det mest dyrebare for mig på denne jord, skriver Gustav Salinas videre.
Gustav oplyser til SE og HØR, at der i skrivende stund er indsamlet 180.000 kroner.
Målet var at indsamle 50.000 kroner inden 1. november, men allerede nu er målet altså nået.
Til SE og HØR sætter Gustav også flere ord på, hvorfor han har organiseret indsamlingen.
- Jeg kommer selv fra en familie, der er flygtninge. Derfor betyder det meget for mig at hjælpe andre mennesker - specielt børn.
- Og så må jeg sige, at jeg er blevet påvirket af de ting, jeg har set på de sociale medier. Derfor betyder det meget for mig at hjælpe børnene i Gaza, fortæller Gustav.
Den militante palæstinensiske gruppe Hamas oplyser ifølge Reuters, at 6546 palæstinensere er døde siden 7. oktober under Israels angreb i Gaza.
Heraf er 2704 børn, oplyser sundhedsministeriet i Gaza.
På den anden side er 1400 blev dræbt i Israel under Hamas' angreb 7. Derudover tog Hamas 200 mennesker til fange i Israel og førte dem til Gaza.