Dwight Howard beskyldt for seksuelt overgreb på mand: Benægter alt

LÆS OGSÅ: Neymar smider bukserne for Kim Kardashian
Hans meritter på banen kan de færreste måle sig med.
Ét mesterskab, otte gange All-Star og tre gange "Årets Forsvarspiller" er bare noget af det, Dwight Howard kan kyle på sit CV.
Uden for banen har der været lidt mere grus i maskineriet. Ikke mindst i øjeblikket, hvor en prekær sag hænger som en sort sky over den 37-årige basketballstjerne.
I juli måned blev han anklaget for et seksuelt overgreb på en mand tilbage i 2021.
De anklager benægter den tidligere Lakers- og Magic-stjerne nu og kræver samtidig, at retten i Georgia afviser sagen.
Det skriver The Guardian, der har fået aktindsigt i sagen.
Ifølge dokumenterne erkender basketballstjernen, at han havde sex med manden i sit hjem i Atlanta, men at det var med samtykke.
Det fremgår ligeledes, at Dwight Howards advokat beskylder modparten for forsøg på afpresning.

"Det, der var et privat og samtykkende møde, er blevet offentliggjort for profit, og hr. Howard ser frem til at bringe sandheden frem i lyset ved en domstol," lyder det fra advokaten.
37-årige Howard blev i 2019 forlovet med kvinden Te'a Cooper, og parret blev gift i hemmelighed året efter.
De gik fra hinanden i 2021. Samme år som overgrebet skulle være sket.
Howard har senest spillet i Taiwan for Taoyuan Leopards, men er netop nu uden arbejdsgiver.