Tine Gøtzsche overrasker: Tilbage på DR
Læs også: Julen ER reddet! Her er ALLE årets julekalendere
Så kunne DR ikke undvære Tine Gøtzsche længere.
I 2018 måtte DR sige farvel til den folkekære værtinde, der efter 22 år i mediehuset sagde farvel uden at vide, hvad der ventede hende.
Siden har hun arbejdet som moderator og interviewer, og på tv har man senest kunne opleve hende i en meget central rolle i TV 2-serien "Forræder".
Til december vender hun dog tilbage til DR, når det traditionsrige juleshow er tilbage.
Den 16. december går hun nemlig på scenen sammen med Rasmus Botoft, når DR Symfoniorkester vil spille julemusik sammen med danske kunstnere.
Showet bliver allerede optaget 9. december.
- Det er, som om julen falder ekstra tidligt i år. Jeg glæder mig helt vildt til igen at stå på scenen med det ærefrygtindgydende symfoniorkester, oven i købet sammen med Rasmus Botoft. Jeg behøver ikke flere gaver i år, siger Tine Gøtzsche.
Blandt de optrædende kunstnere er Dopha, Fallulah og Emma Sehested Høeg.
Billetter til showet kan købes her.