Michael Bjørnson: Jeg er sex-syg
- Ja, jeg er sex-syg. Jeg har en sygelig trang til at sende sjofle beskeder til kvinder, som kontakter mig på Facebook og spiller erotisk op til mig. Det er så sygt, at jeg er nødt til at gå i terapi.
Sådan siger "Talent 09"-sangeren Michael Bjørnson, efter at SE og HØR nu kan afsløre, at han så sent som i weekenden sendte sjofle sms'er og sexchattede på internettet med en ung kvinde - imens hans kone, Maria Bjørnson, var i Aalborg.
Michael Bjørnson, som for kort tid siden blev afsløret i at sende et billede af sit erigerede lem til sin massør, skrev denne gang blandt andet: "Min pik er bare super klar til dig nu", til den unge kvinde fra hovedstadsområdet. Og hun spillede godt med og sendte bl.a. et nøgenbillede af sig selv.
Beskedudvekslingen blev så heftig, at de to aftalte at mødes på en tankstation i nærheden af kvindens bopæl. Det gjorde de også, men mødet blev meget kort, idet kvinden lakonisk meddelte, at hun ikke kunne tage med Michael Bjørnson, fordi hun frygtede, at hendes mand havde fået nys om affæren.
Søger professionel hjælp
Michael Bjørnson indrømmer blankt, at han har haft kontakt med flere kvinder, som har opsøgt ham på facebook med forskellige sextilbud, og han erkender, at det er et problem, at han ikke kan lade være med at reagere på de frække tilbud.
- Når frække piger skriver til mig på Facebook, kan jeg ikke lade være med at spille med. Jeg bliver bekræftet af, at smukke kvinder vil ha' mig, og så tager det ene ord det andet.
I et forsøg på at komme ud af sin sex-afhængighed har Michael Bjørnson med øjeblikkelig virkning lukket sin Facebook-profil, så han ikke kan blive lokket af sexlystne kvinder.
- Jeg må jo være syg i hovedet, når jeg ikke kan lade være med at sexflirte. Derfor vil jeg i behandling så snart, jeg kommer hjem fra et tre ugers ophold i USA. Jeg vil ud af dette her, så jeg ikke mister min elskede Maria. Jeg ved ikke, om jeg skal til psykolog eller sexterapeut, men noget skal der ske, erkender en brødebetynget Michael Bjørnson.