For nyligt udbrød der krig i komiker-land. Anders Matthesen kritiserede Live fra Bremen-komikerne, og det fik Klovn-bagmanden Casper Christensen op i det røde felt. Nu støtter Frank Hvam op om Casper.
Det sker i et indslag på Radio 100, hvor Klovn-duoen tager tykt pis på Anden. I indslaget er Frank Hvam en tur i Grøften i Tivoli, hvor han nyder et glas glögg, mens han taler i telefon med Casper.
Hurtigt finder de ud af, at Anders Matthesen sidder 3 borde væk. Derefter ræsonnerer de sig frem til, at Anden ofte er i Grøften, og Casper mener, at det er for at finde ro og tryghed.
Læs også: Klovnstjernen i krig med AndenFrank fortæller, at han prøvede at hilse på Matthesen, men at han ikke hilste igen. Casper mener, det skyldes, at Anden normalt gerne vil være anonym, når han besøger Grøften. De bliver hurtigt enige om, at det må være, fordi Anden mediterer.
Frank spotter så, at Anden sidder med 4-5 æbleskiver i hånden.
- Han elsker det der med at nulre kugler i hånden, siger Frank - og sådan fortsætter det ellers.
Hør hele radioindslaget her