Sport27. oktober 2023

Kyle Kuzma er blevet sagsøgt: Hund gik amok på fly

En episode på et fly har nu kostet NBA-stjernen et søgsmål
Kyle Kuzma og partneren Winnie Harlow. 
Kyle Kuzma og partneren Winnie Harlow.
 Foto: Scott Garfitt/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Beskyldt for seksuelt overgreb på mand: Benægter alt

"Din gravhund har været lidt bidsk over for en gartner. Hvordan har De det med det?"

Okay, det var en journalists spørgsmål til Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, men det kunne måske lyde nogenlunde ligedan til NBA-stjernen Kyle Kuzma.

Hans hund skulle i hvert fald have været ret så bidsk over for en medpassager på et fly – så bidsk, at situationen nu er endt i et søgsmål mod NBA-spilleren.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie skulle Kuzmas hund have bidt medpassageren i højre arm, da vedkommende var på vej mod flyets kabine.

Ifølge søgsmålet resulterede det i alvorlige skader på medpassageren.

Hændelsen fandt sted i maj på en flyafgang til Californien.

Lige nu har Kyle Kuzma dog en masse andet at fokusere på.

NBA-sæsonen er nemlig lige gået i gang.

Kuzma og hans hold Washington Wizards åbnede sæsonen natten til torsdag med et nederlag til Indiana Pacers på 120-143.

Kuzma stod selv for 25 point og blev dermed holdets topscorer i kampen.

I privaten danner Wizards-stjernen par med den canadiske supermodel Winnie Harlow.

Sponsoreret indhold