Anna Seneca taler ud om halvandet år i helvede: - Jeg har grædt mig selv i søvn
LÆS OGSÅ: Oliver Erngart og Anna Seneca ombestemmer sig: Prøver igen
- Det her var ikke en video, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle lave. Men jeg føler mig nødsaget til det.
Sådan begynder Anna Seneca en 15 minutters lang video på Instagram, hvor hun fortæller, hvordan det seneste halvandet år mere eller mindre har været en form for overlevelsestilstand.
De seneste uger – eller måske nærmest måneder – har ”Paradise Hotel”-stjernen måtte lægge ører til diverse rygter om, hvorvidt hun har fået en spiseforstyrrelse, tager stoffer og ryger hash og har bipolar.
Nu smider Anna alle kortene på bordet.
- Det sidste halvandet år er helt utydeligt for mig. Det er svært at blive nogens mor, fordi jeg som sagt skal til at lære mig selv at kende på en helt ny måde, samtidig med at mit liv ikke handler om mig, men om min søn.
Selvom det har været naturligt for Anna at tilsidesætte sig selv for Mio, er det mest af alt også den ødelagte drøm om kernefamilien, som har givet hende et dybt sår på hjertet.
I maj 2021 blev Anna mor for første gang med Oliver Erngart til parrets søn Mio.
Under et år efter – i marts 2022 – kom det frem, at Oliver Erngart havde været utro med ”Paradise Hotel”-deltageren Vanessa Johannsen.
I første omgang prøvede Anna at tilgive Oliver, men en måned senere meldte parret ud, at de var gået fra hinanden.
- Da drømmen om en familie, som var meningen med mit liv, gik i stykker, så skete der noget inde i mig.
- Jeg gik i chok. Det rammer mig for alvor for et halvt år siden. Der begynder jeg at få det dårligt fysisk. Jeg begynder at føle mig syg, jeg føler mig træt, jeg kan mærke, at der er noget, som er forkert.
Kort efter finder hun ud af, at hun havde en stor knude i brystet. En knude, som heldigvis ikke viste sig at være kræft.
Psykiateren trykkede endelig hul på bylden
Anna er sidenhen blevet henvist til en psykiater, som har hjulpet med at prikke hul på den byld af følelser, som har blødt i månedsvis.
Selvom det har været rart, har det også betydet, at hun har grædt sig selv i søvn det sidste halve år.
Psykiateren har fået hende til at indse rigtig mange ting. Særligt, at de ubehagelige og ængstelige følelser kun er der, når Mio ikke er hos hende, men derimod hos hans far.
- Det er det mareridt, som jeg bliver ved med at vågne op fra og vende tilbage til.
- Når jeg ikke har min søn, så er jeg ved at drukne i mine egne følelser og mine egne tanker, og jeg har troet, at der var noget galt med mig.
En noget grådkvalt Anna slutter videoen af med at fortælle, at hun har været bekymret over at modtage en underretning, eftersom flere skulle have skrevet til både kommunen og hendes samarbejdspartnere.
Alt sammen grundet rygterne om, hvad hun angiveligt fejler. I virkeligheden er der dog ingen diagnose – i stedet er hun bare knust.