Tragisk afsløring: Matthew Perry følte sig ensom og alene ved sin død
Matthew Perry følte sig "ensom og alene", da han døde.
"Venner"-stjernen skal efter sigende have været både trist og deprimeret over ikke at have fundet sig en kone eller stiftet familie, og han var bange for, han aldrig ville finde kærligheden.
Det fortæller anonyme kilder tæt på skuespilleren i kølvandet på det tragiske dødsfald.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge det britiske medie fortæller kilderne, at Matthew Perry sågar skal have ønsket at finde en kæreste, der havde børn i forvejen, så han på den måde kunne blive stedfar.
Det skyldes, at Matthew Perry selv havde et utroligt godt forhold til sin egen stedfar, Keith Morrison, der giftede sig med "Venner"-stjernens mor helt tilbage i 1981.
- Matthew drømte altid om at have den perfekte familie, siger en af kilderne og fortsætter:
- Han ville have en kone og mindst et par børn, og han ville på ingen måde have noget imod at gifte sig med en kvinde, der havde børn i forvejen.
Ifølge kilden ledte Matthew Perry med lys og lygte efter kærligheden inden sin død, men han fandt aldrig, hvad han ledte efter.
- Han følte altid, at kvinderne var mere interesserede i hans penge og berømmelse. Han overdyngede dem med gaver, men de pakkede altid deres ting og gik deres vej.
- De forliste forhold efterlod ham trist og deprimeret og bange for, at han aldrig ville finde den kærlighed, han længtes efter.
54-årige Matthew Perry var single ved sin død.
Hans seneste forhold var med den 32-årige agent og manager Molly Hurwitz, som han begyndte at date i 2018.
De to blev forlovedet i 2020, men nåede aldrig hele vejen op af kirkegulvet, før de gik fra hinanden i sommeren 2021.
Molly Hurwitz har i skrivende stund ikke kommenteret dødsfaldet, men hun blev søndag spottet grædende under en gåtur i Los Angeles.
Læs mere om det lige her.