Nyheder30. oktober 2023

23-årig mand indlagt på hospitalet: Havde slået to søm i skridtet på sig selv

To dage efter at en imaginær person havde fortalt ham, at han skulle slå to søm i skridtet på sig selv, blev en 23-årig mand indlagt på hospitalet
En mand slog to søm i pungen på sig selv, fordi en imaginær stemme havde sagt, han skulle.
En mand slog to søm i pungen på sig selv, fordi en imaginær stemme havde sagt, han skulle.
 Arkivfoto: Colourbox

En 23-årig mand fra Tunesien har været gennem en operation, som nok ikke lyder særlig rar for de fleste mænd.

For da han troppede op på hospitalet med ondt i skridtet, fandt lægerne to søm på maks. seks centimeter, der var slået gennem mandens pung.

Det viser en journal fra september 2023 i tidsskriftet Urology Case Reports.

Og hvordan ender man med to søm i pungen?

Manden blev på hospitalet diagnosticeret med skizofreni, og det viser sig, at det var ham selv, der havde slået sømmene i. Han havde haft en lang diskussion med en imaginær person, der fortalte ham, om han skulle gøre det.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-30/1-s2.0-s2214442023001596-gr2_lrg.jpg
Sådan så mandens røngtenbillede ud. Det største af sømmene havde to udgangspunkter i pungen.
 Foto: Urology Case Reports

Manden havde haft ondt i pungen i to dage, og røntgenbillederne viste så de to søm, hvor det ene var større og tykkere end det andet.

Det største havde faktisk to steder gennemborede pungen.

Utroligt nok kommer manden ikke til at have nogle varige mén på hverken testiklerne eller epididymis, som er røret, der opbevarer sædceller.

Han blev udskrevet fra hospitalet dagen efter, de to søm var blevet fjernet, hvorefter han blev henvist til den psykiatriske afdeling.

Han er også blevet ordineret antipsykotika, som er et lægemiddel, der reducerer og kontrollerer symptomerne på skizofreni, herunder vrangforestillinger og hallucinationer.

Sponsoreret indhold