Grusomt: Her fylder ægtemand bezindunk - kort efter gør han det utænkelige
Det uhyggelige øjeblik, hvor en jalous eksemand gør sig de grusomme forberedelser til at gøre en ende på sin kone, er blevet fanget på video.
Overvågningsvideoen viser den 42-årige Georgian Constantin tage hen på en tankstation. Han fylder den lille grønne plastikkande med benzin. Før han går ind for at betale for den - selvom han end ikke havde en bil.
Han brugte senere den farlige væske til at tage livet af 40-årige Valentina Cozma. I retten er det kommer frem, hvordan han overhældte hende med benzin i hjemmet på Campbell Road, før han satte ild til hende.
I retten kom det frem, hvordan liget af den 40-årige kvinde var så medtaget, at det lignede en "voksfigur".
Efter mordbranden satte politiet gang i en menneskejagt efter kvindens eksmand. Den 42-årige mand havde i et opslag på Facebook erkendt, at han myrdede konen. Et opslag der senere blev slettet.
Georgian Constanting blev anholdt i London fem dage efter - knap 250 kilometer fra konens hjem.
Han er nu blevet idømt 28 års fængsel. I retten kom det frem, at den 42-årige mand var ude på hævn, efter parrets forhold var gået itu.
Han blev også dømt for trusler på livet til ekskonens nye kæreste.
- Det er en tragisk sag, hvor en kærlig mor, som forsøgte at skabe et bedre liv for hende selv og sin søn, blev taget væk af Constantins selvcentrerede handlinger. Mine tanker går til Valentinas søn og resten af familien, sagde efterforskningslederen efter retten havde afsagt sin dom.
I retten kom det også frem, at det tidligere par havde aftalt at mødes hjemme hos Valentina, fordi Georgian ville tilbagebetale 500 pund, som han skyldte.
Men i stedet for at betale pengene, satte han ild til kvinden. Da brandvæsenet kom til stedet, var køkkenet fuldstændig dækket i flammer.
Valentinas lig blev fundet i det midterste rum i huset. Hun blev erklæret død på stedet, og en obduktion slog fast, at hun havde mistet livet som følge af branden.
Politiet fandt plastikflasken i baghaven, hvor der var benzin i. På flaskens låg fandt de Georgians DNA.