Anne Plejdrup skal være vært til Reality Awards: Forhåbentlig lukker folk røven
LÆS OGSÅ: Anne Plejdrup i vild forvandling: Det er ikke til at tro
Der er naturligvis lagt op til et brag af en fest, når Reality Awards i begyndelsen af det nye år slår dørene op til Danmarks største realityfest. Og der er ikke mange måneder til.
Denne gang er det K.B. Hallen i København, der danner rammen om festen, hvor intet mindre end 2000 festglade mennesker får mulighed for at opleve en prisuddeling i særklasse.
Det er den garvede Reality Awards-vært Camilla Framnes og hendes to nye medværter – podcastvært Marcus Eklund og realitydeltager Anne Plejdrup – der styrer slagets gang fra scenen. Og sidstnævnte har et helt særligt ønske til publikum:
– Jeg tror godt, jeg kan komme til at blive lidt sur faktisk. Men showet er jo lavet på forhånd – hvad man skal sige og sådan nogle ting, lyder det fra Anne Plejdrup, da hun sammen med realitykæresten Nikolaj Hvidman gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet” og sætter ord på sin frygt for et alt for larmende publikum ved det kommende vanvidsshow.
– Forhåbentligt lukker folk røven – det gør de jo nok ikke, hvis man kender dem ret.
Se videoen, hvor Anne Plejdrup forklarer, øverst i artiklen.
Reality Awards løber af stablen lørdag den 13. januar, og billetterne er allerede nu sat til salg.