Leni Klum går mor i bedene: Møder op i VILDT halloweenkostume
Halloween betyder egentlig gus og gru, men for supermodellen Heidi Klum har det i mange år betydet vilde kostumer og store fester.
I år var ingen undtagelse og på den røde løber mødte hun derfor op i et vildt timandskostume udklædt som en påfugl.
Det er dog ikke hende, men derimod hendes datter, Leni, der efterfølgende er løbet med flere overskrifter.
I modsætning til mor havde hun nemlig valgt at klæde sig ud i et kostume, der dækkede mindre af kroppen. Faktisk var det meste til fuldt skue.
Leni Klum, der egentlig hedder Helene, var klædt ud som tegnefilmsfiguren Strawberry Shortcake, der på dansk hedder Jordbær Marie.
Modeldatteren var ikke den eneste, der valgte at møde op til festen i et afslørende kostume.
Også skuespiller og model Nicole Coco Austin fik fotografernes blitzer at føle, da hun stillede op til foto.
Heller ikke sangerinden Camila Cabello overlod ikke meget til fantasien på den røde løber.
Det er ikke første gang, at Leni Klum lader sig fotografere med mor.
Sidst skabte det dog en del negativ røre, da de stillede op kun iført undertøj.