Malte forsvundet i Barcelona: Nu er han internationalt efterlyst
Malte Christensen er internationalt efterlyst, efter han for seks dage siden forsvandt på mystisk vis i den spanske storby Barcelona.
Det skriver TV 2 Øst.
Den unge mand var rejst til byen for at se fodboldklubberne FC Barcelona og Real Madrid spille kamp på Camp Nou lørdag 28. oktober.
Men det nåede Malte ikke. I stedet forsvandt han på mystisk vis.
- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse om en mand, der er forsvundet i Barcelona, siger Joakhim Møss, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til den lokale tv-station.
- Han er blevet efterlyst i Danmark og internationalt, tilføjer han.
Flere af Maltes familiemedlemmer er nu rejst til Barcelona for at lede efter den 29-årige mand. Familien har planer om at hænge billeder op af Malte Christensen.
Hvis du har oplysninger i dagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.