Martin Albrechtsen afslører vildt vægttab: Så meget tabte jeg mig i "Robinson Ekspeditionen"
LÆS OGSÅ: Efter "Robinson"-exit: Sådan måtte Martin Albrechtsen bøde over for kæresten
Han er god til at passe på sin krop.
Det gælder både kost og træning og kommer ikke mindst fra mange år som professionel fodboldspiller.
Derfor var det også lidt af en øjenåbner, da Martin Albrechtsen pludselig skulle leve på en minimal mængde mad og træning i løbet af "Robinson Ekspeditionen".
Ikke overraskende, så haglede kiloene af ham.
Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
– Vi bliver vejet dagen før, vi rammer øen, og så igen når vi rammer hotellet efter.
– Jeg havde tabt ti kilo på de 25 dage, siger han.
Han husker da også tilbage på oplevelsen som værende hård – ikke mindst på grund af de meget få kalorier, man indtager på ugen.
– Jeg så lidt udmagret ud til sidst, og jeg vil faktisk sige, at fra dag 12-13 stykker er der ikke meget glød tilbage i ansigtet på mig.
– Mit energiniveau dalede helt vildt. Jeg koncentrerede mig mest af alt om bare at komme igennem dagene. Det var sgu hårdt.
Det blev til 25 dage på ekspeditionen for den tidligere FCK- og Brøndby-spiller.
Nu er han i stedet hjemme i Danmark, hvor han knokler videre med nye projekter.
Han har blandt andet åbnet med pizzeria på Vesterbro og et padelcenter i Køge.
Du kan høre hele podcasten med Martin Albrechtsen her: