Kendte7. november 2023

Larsa Pippen svarer på Cardi B’s-kritik: - Ja, vi havde sex fire gange om dagen

Cardi B tror ikke det mindste på, at Larsa Pippen og Scottie Pippen havde sex over 33.000 gange, da de var gift i 23 år. Nu svarer Larsa Pippen Cardi B igen
Larsa Pippen giver ikke meget for, at Cardi B ikke tror på, at hun havde sex fire gange om dagen hver dag i 23 år med Scottie Pippen.
Larsa Pippen giver ikke meget for, at Cardi B ikke tror på, at hun havde sex fire gange om dagen hver dag i 23 år med Scottie Pippen.
 Foto: zz/GOTPAP/STAR MAX/IPx

LÆS OGSÅ: Over 33.000 gange: Larsa Pippen havde sex fire gange om dagen i 23 år med Scottie Pippen

- Jeg havde sex fire gange om aftenen. Hver aften. Jeg havde ikke en dag fri i 23 år.

Sådan lød det fra Larsa Pippen, 49, da hun i marts var gæst i Andy Cohens show.

De 23 år uden at have sexfri var i perioden, hvor hun var gift med den tidligere Chicago Bulls-stjerne Scottie Pippen.

Sex fire gange om dagen uden en dag fri i 23 år betyder, at Scottie og Larsa Pippen havde sex over 33.000 gange.

I april gik Cardi B live på Instagram, hvor hun langede ud efter Larsa Pippen.

Her kaldte ”Bodak Yellow”-rapperen Larsa Pippen ud for at lukke lort ud, og så sagde Cardi B også, at der er noget galt med enten Larsa eller Scottie Pippen, hvis de dyrkede så meget sex.

Det stoppede dog ikke her, for Cardi B sluttede af med at sige, at Larsa burde ”stitch your pussy up”.

De hårde kommentarer svarer Larsa Pippen nu tilbage på.

Det gør hun i en form for paneldebat med deltagerne fra ”Real Housewives of Miami”.

- Jeg ved ikke, hvordan en anden kan kommentere på, hvor mange gange jeg har sex. Hun var ikke i sengen med os, så jeg ved det ikke.

- Jeg synes på en eller anden måde, at det er komisk.

Larsa Pippen danner i dag par med Marcus Jordan, 32.

Marcus Jordan er søn af legendariske Michael Jordan – altså selvsamme Michael Jordan som var holdkammerater med Larsa Pippens eksmand, Scottie Pippen, i Chicago Bulls.

Sponsoreret indhold