
Afslører: Grevinde Alexandra og grev Felix holder jul med venner


Inden længe er det den tid på året, hvor der skal danses om juletræet, pakkes gaver op og fortæres risalamande i rigelige mængder.
Selvom dronning Margrethe sidste år måtte fejre julen uden sine børn og børnebørn, så kunne hun på et pressemøde i sidste uge fortælle, at planen er anderledes i år.
– Jeg regner med, at familien er samlet på Marselisborg, lød det fra majestæten.
Det tyder dog på, at det bliver uden børnebørnene Felix og Nikolai.
Til BILLED BLADET fortæller presserådgiver, Helle von Wildenrath Jørgensen, at grevinde Alexandra og grev Felix fejrer jul i Danmark hos nogle gode venner.
Mens grev Nikolai holder jul i Australien, hvor han lige nu studerer et semester, da han har valgt at forlænge sit ophold dernede sammen med kæresten, Benedikte.
