Michael Ziegler har nu 100 procent chilensk blod i årene

Michael Ziegler måtte for et år siden trække sig en stund for politik, da han fik konstateret akut leukæmi.
Rejsen mod at blive rask blev straks begyndt med kemoterapi, men for ni måneder senere skete der noget uventet.
En stamcelledonor fra Chile viste sig at matche Høje Taastrups borgmester på ni ud af ti parametre, og det betød, at Michael Ziegler fik indført hendes stamceller i sit blod tilbage i marts.
Med stamcellerne er chancen for at kræften vender tilbage mindre.
– Jeg er kvinden dybt og evig taknemmelig. Jeg ved ikke mere om kvinden end nationalitet og alder – og hun ved tilsvarende lidt om mig. Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende, skrev Michael Ziegler i dengang.
Og i dag er al borgmesterens blod officielt skabt af den chilenske kvindes stamceller i hans krops.
Det oplyser Michael Ziegler i en sjælden helbredsopdatering på sin Facebook-profil.
– Det er løbende gået den rigtige vej. Mere og mere er skabt af donor og mindre og mindre er skabt af mig.
– I dag nåede vi målet. Fuld donorovertagelse!! Der er simpelthen ikke noget tilbage af mig. Al blod i mine årer er skabt af donors stamceller. Jeg har rent chilensk blod i årene, skriver han.
Michael Ziegler vendte i maj tilbage til sit erhverv som borgmester.
Hans historie om stamceller formåede at skabe et vaskeægte donorboom i Danmark.
Det skete tilbage i februar, da han delte ud på Facebook.
Hele 13.000 borgere meldte sig til at blive stamcelledonor, oplyste sundhed.dk. Det normale gennemsnit ligger på 670 nye donere om måneden.
I starten af februar var der cirka 87.000 donorer registreret i det danske register for stamcelledonorer.
Målet er, at 10 procent af danskerne – altså godt en halv million borgere – skal være tilmeldt som stamcelledonorer.
Tilmelding som stamcelledonor kan ske på sundhed.dk, som du besøger ved klikke her.