Kendte9. november 2023

Josephine Park spiller benamputeret i "Oxen": Fik særlig hjælp til rollen

Det har krævet ekstra forarbejde at spille Margrethe Franck i TV 2-hittet "Oxen", fortæller Josephine Park
Josephine Park brillerer lige nu i TV 2-serien "Oxen", hvor hun mangler det ene underben.
Josephine Park brillerer lige nu i TV 2-serien "Oxen", hvor hun mangler det ene underben.
 Foto: Mikael Rieck

Lige nu kan man se Josephine Park forsøge at løse en gordisk knude af et mordmysterium som PET-agenten Margrethe Franck i TV 2’s søndagsbasker ”Oxen”.

I første afsnit ændrer Margrethes tilværelse sig markant, da hun får amputeret sit ene underben efter en ulykke.

Josephine Park mangler ikke det ene underben i virkeligheden, og det er derfor skabt ved hjælp af CGI.

Da SE og HØR torsdag aften møder hende til Isbjørnen i Nordisk Films studier i Valby fortæller hun, hvordan hun har forberedt sig til rollen som benamputeret.

- Jeg har brugt Louise Hulmose rigtig meget, fortæller hun.

Oxen sc 259
Margrethe Franck i "Oxen" er Josephine Parks første rolle i krimigenren.
 Foto: Mike Kollöffel

Louise Lykke Hulmose har en instagramprofil med 25.000 følgere. Herfra fortæller hun om livet sim benamputeret og om den proces, som følger med, når noget så radikalt hænder en.

Hun har derfor kunnet klæde Josephine godt på i forhold til de følelser, som opstår, når man pludselig mangler et underben.

- Hun har været konsulent på det, så hende har jeg brugt rigtig meget til at spørge ind til, hvordan det har været og øvet rigtig meget på at imitere hendes gang og sætte mig ind i, hvordan det er. Så hun har været en rigtig god hjælp.

Får man ikke ondt i det raske ben?

- Jo, lidt. Men det var det mindste af det, fortæller Josephine. Det er første gang, hun har prøvet kræfter med krimigenren.

- Det har været rigtig sjovt at prøve noget andet.

Du kan se alle de andre kendte gæster til Isbjørnen i galleriet herunder:

ISBJØRNEN 2023

Sponsoreret indhold