Kendte10. november 2023

Johnny Ruffo er død

Johnny Ruffo fik sidste år at vide, at han var uhelbredelig syg
Johnny Ruffo sammen med sin kæreste Tahnee Sims.
Johnny Ruffo sammen med sin kæreste Tahnee Sims.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende opdatering: Tv-stjernen Johnny Ruffo er uhelbredelig syg af kræft

For et år siden fik Johnny Ruffo en nedslående melding.

Han var terminalsyg med hjernekræft.

I et opslag på Instagram har familien delt nyheden om, at tv-stjernen nu er sovet ind.

"Det er med et tungt hjerte, at vi i dag har måttet sige farvel til vores elskede Johnny. Omgivet af sin partner Tahnee og familie, sov Johnny stille ind med hjælp fra nogle fantastiske sygeplejesker og læger", står der i opslaget.

For fem år siden fik "Home and Away"-skuespilleren voldsomme og bankede smerter i hovedet.

Han troede, det var et migræneanfald. Og han tog derfor på hospitalet.

Her fandt han ud af, at der ikke var snak om et migræneanfald, men derimod en svulst i hjernen.

Derfor røg han direkte på operationsbordet, og de fjernede det hele. Og han blev senere erklæret kræftfri.

Desværre vendte kræften tilbage, og han blev sidste år erklæret terminalsyg.

Mest bekymret var Johhny Ruffo for sin kærestse Tahnee Sims efter at have modtaget den forfærdelige besked.

– Man kan kun forestille sig, hvor svært det har været for hende. Det, der fylder meget i mit hoved, er, hvor hårdt det kan blive for hende, hvis der sker mig noget, fortalte han i et interview i “The Project”.

Johnny Ruffo døde i en alder af 35 år.

Han blev kendt tilbage i 2011, da han deltog i den australske udgave af "X Factor". Her blev han nummer tre.

Sponsoreret indhold