Reality17. august 2011

Trækkerdreng som 13-årig

Prada fra Kongerne af Marielyst afslører tragisk baggrund
Danmarks nye realitystjerne Prada gemmer på en dyster fortid
Danmarks nye realitystjerne Prada gemmer på en dyster fortid
 Foto: SBS presse

Et gammelt ordsprog siger, at der ofte er mere, end dét øjet ser, og det lader til at være rigtigt, når det kommer til den nye realitystjerne, Prada fra Kongerne af Marielyst.

I programmet fremstår han som en biseksuel festabe med hang til mærkevarer, men den 22-årige gemmer samtidig på en dyster fortid: Allerede som 13-årig stak han af hjemmefra og for at overleve fungerede han som trækkerdreng i en længere årrække, fortæller Starlounge.

- Man må gøre, hvad man kan for at overleve, siger Prada, hvis borgerlige navn er Elias Aagaard, i Starlounges store interview.

- Uden hjælp og uden den største viden, gør man det, man er nødt til.

Den hårde fortid er imidlertid ikke noget, som Prada fortryder. Han stak af hjemmefra for at komme væk fra en voldelig far, og følte at trækkeriet var den eneste udvej for at overleve. Og det har han det okay med.

- Det er overhovedet ikke noget, jeg tænker på mere eller har haft det dårligt med. Det var bare noget, der skulle gøres.

Idag er Prada heldigvis kommet videre og fortæller, at han aldrig har haft det så godt, som nu.


Sponsoreret indhold