Kendte10. november 2023

Dua Lipa takker for speciel dag: Video set over ti millioner gange

Sangerindens nye single har på under 24 timer rundet ti millioner afspilninger på YouTube
Dua Lipa
Der har været stor interesse for Dua Lipas nye single "Houdini" på førstedagen.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Første gang Dua Lipa viser kæresten frem på den røde løber

Som musiker håber man altid på, at folk tager godt imod de numre, man udgiver.

Det har Dua Lipa med garanti også gjort i dag, da hendes nye nummer ”Houdini” blev tilgængeligt.

Og noget tyder på, at det vist er gået sådan helt okay med interessen for den nye musik.

På sin Instagram-profil takker hun i hvert fald for den helt fantastiske dag, som fredagen har været for hende.

Det har den blandt andet været fordi det nye nummer er set mere end ti millioner gange på under 24 timer på YouTube.

Derudover er hun nomineret til to Grammy-priser for sangen ”Dance the Night”.

– Sikke en dag. Mange tak, mange tak, slutter hun sit opslag af med.

Forud for den nye single, der med stor sandsynlighed er første af flere sange, som skal udmønte sig i et album, valgte Dua Lipa at slette alle sine opslag på sin Instagram-profil.

Det fik flere til at spekulere på, om der ikke var ny musik på vej, hvilket i dag har vist sig at være sandt.

Popstjernen har dog også lavet andet end hitnumre på det seneste.

For nylig gav hun for eksempel sit gode råd til, hvad man gør, hvis magien i soveværelset er væk.

Sponsoreret indhold