Hollywood26. januar 2015

Take That kommer til Danmark

90’er-boybandet tager på efterårsturné, hvor turen går forbi Jyske Bank Boxen i Herning
De tre medlemmer, som er tilbage i Take That
De tre medlemmer, som er tilbage i Take That
 Foto: All Over Press



Det er fire år siden, at de britiske drenge fra boybandet Take That sidst var på turné.

Men nu er ventetiden ovre for de mange fans, for til efteråret kommer det succesfulde band til Danmark, hvor de giver koncert i Jyske Bank Boxen. Det skriver koncertarrangørerne ICO Concert i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams betalte sig ud af Take That

Take That er kendt for nogle af de mest mindeværdige og spektakulære liveshows, musikhistorien har stiftet bekendtskab med. Blandt andet har tidligere turnéer budt på alt fra luftakrobater, cirkusartister, en væg af vand, hologrammer, en kæmpeelefant og en 20 meter høj robot.

LÆS OGSÅ: Raser over Take That-exit: Du svigter os alle

- Vi har altid været utroligt stolte af vores liveshows, og vi er virkelig spændte og begejstrede for at skulle på turné igen i år. At optræde for et publikum er noget af det, vi elsker mest, og vi ser frem til at give folk en stor oplevelse, siger Take That i en udtalelse.

- Det er fire år siden, vi sidst var på turné, så vi er virkelig spændte på at skulle tilbage på landevejen igen og spille nogle af vores største hits fra de seneste to årtier sammen med vores nye sange, fortsætter de.

LÆS OGSÅ: Take That-medlemmer afsløret i skattefusk

Boybandet udgav tilbage i december deres første album som trio. Take That består nu af Gary Barlow, Howard Donald og Mark Owen.

I løbet af Take That"s 25 år lange karriere har bandet solgt mere end 30 millioner album og over 7 millioner koncertbilletter på verdensplan.

Take That spiller i Jyske Bank Boxen den 1. oktober 2015.

Sponsoreret indhold