Efter blot seks måneder: Lukas Gage og Chris Appleton skal skilles

Det går op og ned i showbiz også for det snart fraskilte par "The White Lotus"-stjernen Lukas gage og stjernefrisøren Chris Appleton.
I foråret havde de fart på, da på blot få måneder gik fra kærester til forlovede til ægtefolk, men nu er der trist nyt.
Ifølge Page Six har Chris Appleton nemlig anmodet om skilsmisse fra skuespiller Lukas Cage.
Chris Appleton, der er Kim Kardashians frisør, indgav anmodningen fredag den 10. november. I anmodningen fremgår det angiveligt, at parret havde "uforenelige forskelle", der nu betyder, at de skal gå hver til sit.

De to blev gift i april måned tidligere i år, og hele seancen blev filmet til et afsnit af "The Kardashians", der netop er blevet vist.
En kilde har ifølge TMZ fortalt, at det ikke var en nem beslutning for Kardashian-frisøren. Inden parret blev separeret, havde Chris Appleton forsøgt at få ægteskabet til at fungere, men han endte med at tage den beslutning, der var bedst for ham selv.
Parrets forhold blev officielt kendt i februar, efter de begge havde delt billeder af hinanden fra en ferie. Siden bekræftede Chris Appleton i "The Drew Barrymore Show", at han var forelsket i "The White Lotus"-stjernen.