Forsvundet vandrer fundet død: Hans hund var stadig i live og sad ved ham
Man siger, at hunden er menneskets bedste ven, og at den vil gå igennem vand og ild for én.
Der hersker hvert fald ingen tvivl om, at denne hund er loyal. I syv uger blev hunden således ved sin ejers side, efter at ejeren på tragisk vis var død under deres vandretur.
Det skriver det amerikanske medie USA Today.
71-årige Rich Moore begav sig i august ud på en vandretur i det såkaldte Blackhead Peak-område i Colorado. Med sig havde han sin trofaste ven gennem 14 år, Jack Russell terrieren Finney.
Men noget gik galt under vandreturen, og de to vendte ikke retur som planlagt.
Først efter syv uger lykkedes det et redningshold at lokalisere den 71-årige vandrer. Han var desværre død. Ved hans side sad hans lille hund Finney – stadig i live. Hunden har efter alt at dømme blevet ved sin ejers side, lige siden ejeren døde.
En bjærgningsaktion blev iværksat, men først den følgende dag lykkedes det redningsholdet at bjærge liget af Rich Moore og hans hund.
Finney blev først tilset af en dyrlæge, hvorefter hunden blev genforenet med sin familie.
Det er endnu uvist, hvad Rich Moore døde af. Politiet mistænker dog ikke, at der er sket en forbrydelse.