Kongelige14. november 2023

Her er billederne af kronprins Frederik og Genoveva Casanova: En royal skandale

Billederne af kronprins Frederik og Genoveva Casanova er nu til frit skue offentligt. I britiske medier bliver det beskrevet som "en royal skandale"
Genoveva Casanova benægter et romantisk forhold til kronprins Frederik.
Genoveva Casanova benægter et romantisk forhold til kronprins Frederik.
 Foto: Raúl Terrel/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ! CASANOVA AFSLØRER: SÅDAN KENDER HUN FREDERIK

Sidste onsdag bragte det spanske medie Lecturas en lang række billeder af kronprins Frederik og den mexicanske jetsetter Genoveva Casanova sammen.

Billeder skulle angiveligt vise et hyggeligt restaurantbesøg - men endnu mere opsigtsvækkende viser billederne ifølge mediet, at kronprinsen skulle have over nattet i Casanovas lejlighed.

Medier verden over har skrevet om billederne, men kongehuset nægter fortsat at udtale sig om dem.

Det samme gør Genoveva Casanova, som dog afviser, at hun og Frederik skulle have et romantisk forhold.

Nu har det britiske medie Daily Mail publiceret billederne på deres hjemmeside.

Og her får den ikke for lidt.

Det britiske medie beskriver sagen som "en royal skandale" - til trods for at ingen reelt ved, hvad der er sket.

Genoveva Casanova har truet med at lægge sag an mod det spanske medie Lecturas, hvis de ikke bringer en berettigelse og siger undskyld senest i morgen.

Det har mediet i skrivende stund ikke gjort.

Sponsoreret indhold