Viralt18. november 2023

108-årigs bedste tips til et langt liv: Få en hund i stedet for børn

En ældre kvinde mener – ifølge sig selv – at have den perfekte opskrift på et langt og lykkeligt liv: Få en hund i stedet for børn
Spørger man britiske Ada Daniel, hvad opskriften på et langt liv er, falder svaret prompte: Få en hund i stedet for børn!
Spørger man britiske Ada Daniel, hvad opskriften på et langt liv er, falder svaret prompte: Få en hund i stedet for børn!
 Foto: Privat

Spørger man britiske Ada Daniel, hvad opskriften på et langt liv er, falder svaret prompte: Få en hund i stedet for børn!

Noget kunne også tyde på, at det har virket for den britiske kvinde fra Derbyshire. Hun har nemlig selv ejet et hav af hunde – og rundede tidligere på året hele 108 år.

Det skriver BBC.

Ada blev født i 1915 og boede i lang årrække på Street Lane i Ripley. Og det var, mens hun boede her, at hun ejede et hav af hunde.

Ganske pudsigt valgte Ada endda at kalde alle sine hunde for Street Lane.

De seneste år har helbredet dog svigtet, og derfor er hun nu flyttet på plejehjem. Og det var her, at hun kom med sit råd til et langt og lykkeligt liv.

- Jeg spurgte hende engang, hvad hendes hemmelighed var, og hun svarede, at det var at have hunde i stedet for børn, fortæller en ansat til BBC.

Tidligere på året kunne Ada så fejre sin flotte fødselsdag. Her modtog hun ifølge BBC intet mindre end knap 300 fødselsdagskort fra folk i byen.

Sponsoreret indhold