Viralt19. november 2023

Blev ved sin døde ejer i ugevis: Sådan går det mirakelhunden Finney

I slutningen af oktober blev en forsvundet vandrer fundet død i det såkaldte Blackhead Peak-område i Colorado. Ved hans side fandt man også hans loyale hund Finney – stadig i live, men meget forkommen
Nu er der så nyt om lille Finney, der tabte halvdelen af sin kropsvægt, mens hun helt alene ved sin døde ejers side. 
Nu er der så nyt om lille Finney, der tabte halvdelen af sin kropsvægt, mens hun helt alene ved sin døde ejers side.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Forsvundet vandrer fundet død: Hans hund var stadig i live og sad ved ham

Hunden Finney er både loyal og et vaskeægte mirakel.

Den lille Jack Russell-terrier forblev nemlig ved sin ejers side, efter ejeren på tragisk vis døde under en vandretur.

Her blev hunden de næste 10 uger, indtil lille Finney rent mirakuløst blev fundet i tide og i live i slutningen af oktober.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-19/skaermbillede-2023-11-19-kl.-11.54.02.png
Sådan så lille Finney ud 30. oktober, da hun blev reddet.
 Foto: Privat

Nu er der så nyt om lille Finney, der tabte halvdelen af sin kropsvægt, mens hun helt alene ved sin døde ejers side.

Til The Associated Press fortæller Finneys ejer – og enken til den døde vandrer – Dana Holby, at hunden efter omstændighederne har det godt.

- Hun har næsten taget alle kilo på igen og fået kræfterne tilbage. Hun er en mirakelhund, fortæller Dana.

Lille Finney har dog et sår på sin snude, der måske vil efterlade et permanent ar, tilføjer ejeren. Desuden er det også tydeligt at mærke på hunden, at hun var været igennem noget af en prøvelse.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-19/skaermbillede-2023-11-19-kl.-11.53.47.png
Sådan så Finney ud 16. november. Den lille vovhund har allerede taget en del kilo på igen.
 Foto: Privat

- Hun er meget klæbende og vil ikke lade mig ud af syne. Hendes appetit er ikke så vanvittig mere, men i begyndelsen kunne hun ikke stoppe med at spise og drikke – hverken i løbet af dagen eller natten, fortæller Dana Holby.

Det var tilbage i august, at hunden begav sig ud på en vandretur med 71-årige Rich Moore i Blackhead Peak-området i Colorado.

Men noget gik galt under vandreturen, og de to vendte ikke retur som planlagt.

Først efter syv uger lykkedes det et redningshold at lokalisere den 71-årige vandrer. Han var desværre død.

I dag trøster Dana Holby sig ved, at hendes mand havde sin elskede hund ved sin side til det sidste.

- Jeg ved, at hun var ved Rich til det allersidste, og det er på en måde en trøst. Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det, men hun var der, da han havde brug for hende, siger hun.

Sponsoreret indhold