Mascha Vang er flov over brysterne
Det gigantiske forparti har ellers altid været labre Mascha Vangs store stoltheder, men for nylig vakte silikonebrysterne en hel del problemer for realitybaben.
Godt nok er de store, men eksplosive burde de ikke ligefrem være. Alligevel frygtede Mascha Vang, at hendes kæreste eje ville springe i luften, da hun for nylig var på skiferie.
Læs også: Mascha Vang: Se mine bryster
Babs og nutte begyndte nemlig at sige mærkelige lyde, som Mascha Vang beskriver som "pivedyr-lyde", og brystbomben mistænker de høje luftlag på skisportsstedet for at være kilden til støjen.
- I kiosken var alle chipsposer nærmest ved at sprænge, og cremer sprøjtede ud af beholderne, når man åbnede dem. Så jeg frygtede da en pludselig eksplosion, men synes da også jeg burde have hørt det, hvis man ikke måtte tage på skiferie, lyder det fra blondinen på sin blog på MSN Starlounge.
Læs også: Mascha Vang: Nye bryster igen
Mascha Vang var dog ikke kun urolig for sine fortrins fremtid. Hun var også flov over de mærkelige lyde.
- Meget sjovt den første time - men efter 3 dage knap så sjovt - og en anelse pinligt, beretter baben, som for nogen tid siden frygtede, at brysterne ville eksplodere, da hun var ude at flyve.
- Det ER altså ikke, fordi det altid skal handle om mine bryster - men det her er simpelthen for sært til ikke at nævne det! skriver Mascha Vang.