Kendte22. november 2023

Tommy Kenter sælger sommerhuset til overpris

Skuespiller Tommy Kenter har scoret en skilling på ferieboligen i Odsherred
Tommy Kenter har solgt sit sommerhus i Odsherred. 
Tommy Kenter har solgt sit sommerhus i Odsherred.
 Foto: Lars H. Laursen

Han bor i det pulserende København, men har siden 2004 nydt en afstikker til Odsherred i Nykøbing Sjælland, når han skal slappe af.

Nu er det imidlertid slut med at dandere den i Odsherred.

Tommy Kenter har således solgt sit sommerhus i feriebyen. Ifølge tinglysningen har skuespilleren fået 1.358.000 kr. for den 54 kvadratmeter store ferieperle.

Den nye ejer har tilsyneladende været vild efter at få fingrene i Kenters sommerresidens, for huset blev solgt blot 14 dage efter, det ramte boligmarkedet. Og endda til 163.000 mere. end han forlangte.

I 2004 lagde han selv 575.000 kr., da han underskrev købsaftalen.

Det er en gevinst på 783.000 kroner.

Pengene falder da også på et knastørt sted. Kenter har tidligere fortalt, at han grundet nogle dårlige boliginvesteringer slæber rundt på en milliongæld.

Derfor har han da heller ikke råd til at gå på pension – endsige takke nej til opgaver, selv om de måske ikke lige falder i hans smag.

Da den nu 73-årige skuespiller i 2020 vandt en æres-Reumert, spejdede han da også langt efter checken på 300.000 kroner, som indtil 2018 fulgte med den prestigefulde pris.

– Ære er godt, men penge lugter nu ikke. De ville være faldet på et tørt sted, sagde han ifølge Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold