Reality22. november 2023

Karl Weihe er tilbage: Nu forklarer han lang pause

Efter "Ex on the Beach" blev Karl Weihe af mange spået en kometkarriere inden for reality. Men så forsvandt han pludseligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da SE og HØR mødte Karl Weihe til premieren på den nye sæson af "Paradise Hotel", åbnede han lidt op om sit fravær fra rampelyset og de sociale medier.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! KARL AFSLØRER: TREKANT AFBRUDT AF PRODUKTIONEN

For under et år siden var Karl Weihe på alles læber.

Den charmerende færing var en af de helt store karakterer i sæson otte af "Ex on the Beach", og til Reality Awards sidste år blev han sågar kåret til "Årets hotteste mand".

I en kort periode kyssede han på reality-veteranen Christel Trubka, men da hun gjorde den romance forbi, forsvandt Karl.

Her kan du høre afsnittet af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Karl er gæst sammen med "Ex on the Beach"-veninden Sille Thorsen:

På de sociale medier var der mussestille, og det har der været længe, men nu forklarer den veltrænede færing hvorfor.

- Folk spørger mig tit, hvordan jeg har det for tiden og er tit bekymrede for mig, fordi jeg ikke lægger så meget op på Instagram, skriver Karl i en Instagram-story.

Det samme spørgsmål stillede SE og HØR "Ex on the Beach"-stjernen, da vi mødte ham til premieren på sæson 19 af "Paradise Hotel" i sidste måned.

Karl Weihe
Efter flere måneder under radaren dukkede Karl pludselig op til premieren på sæson 19 af "Paradise Hotel".
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Jeg føler ikke, at jeg får så meget gavn af det alligevel, slog Karl fast over for SE og HØR, da vi spurgt ind til hans fravær fra de sociale medier.

- Jeg fokuserer meget på mig selv i stedet for at poste stories på Instagram hele dagen

Damebedåreren blev også spurgt, om hans lange pause skyldes, at han har lavet tv. Noget han ganske uoverbevisende afviste.

- Nej, måske… nej, det har jeg ikke.

- Jeg har mange ting at se til, som jeg have fokus på og koncentrere mig om. Derfor har jeg lagt Instagram lidt til siden.

I sin Instagram-story deler Karl en smule mere ud om sine kommende projekter. Noget kunne godt tyde på, at han snart vender tilbage på skærmen.

- Jeg har arbejdet med nogle af de mest spændende ting i mit liv, som jeg snart også kan dele med jer, skriver Karl.

Over for SE og HØR slog han fast, at han meget gerne vil lave mere tv. For som han selv siger...

- Selvfølgelig vil jeg gerne lave mere. Jeg er skabt til at være på skærmen, så selvfølgelig skal jeg mere på skærmen.

Sponsoreret indhold