Kendte25. november 2023 (opd. 25. november 2023)

Så er det slut for Sarah Grünewald: - Jeg tør godt at være i frit fald lige nu

Fredagen var som et langt kram for tv-værten Sarah Grünewald, der havde uigenkaldeligt sidste dag på det legendariske danseprogram
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Så er det slut for den populære tv-vært - i hvert fald i dette program. Video: Kaspar Wenstrup
 Video: Kaspar Wenstrup

Det er en regulær underdrivelse at sige, at der var tårer i øjenkrogene i Forum Horsens fredag aften.

Op mod pausen før afgørelsen blev der virkelig ”åbnet for sluserne”, da Sarah Grünewald modtog en overraskelseshyldest fra holdet bag ”Vild med dans”.

Inklusiv med rørende videohilsner, optræden fra hendes yndlingskunstner JJ Paolo, og spontan dansefest.

– Det har været en megafed afslutning. Fantastisk at være her i Horsens med så mange mennesker. Det er helt vildt vemodigt, men det føles også bare så rigtigt og dejligt, siger en meget rørt og taknemmelig Sarah Grünewald til SE og HØR efter kameraerne er slukkede.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-25/_han1972.jpg
Grünewald blev taget ret meget ved næsen. Hun troede, der skulle lægges op til Nyhederne og pause, men medvært og "Vild med dans"-hold havde en hyldest klar
 Foto: Hanne Juul
https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-25/_han2215_0.jpg
En chokeret Sarah Grünewald fik hilsner fra venner og familie - og sønnen Luis præsentere endda en af mors absolutte yndlingsmusikere - JJ Paolo.
 Foto: Hanne Juul
https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-25/_han2212.jpg
... Og så var der dømt spontan dansefest i Forum Horsens
 Foto: Hanne Juul

Du kan se hele interviewet med Grünewald i toppen af artiklen.

– Det er hele vejen rundt, der er kollegakærlighed. Der bliver givet mange krammere med tårer i øjnene.

Den 39-årige tv-vært havde slet ikke lyst til at give slip på dagen. Tiden må gerne bare stå stille midt i alt det magiske.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-25/_hjp7936.jpg
I 11 år har hun styret slagets gang med udskiftende medværter. Nu skal der findes en erstatning for fantastiske Sarah Grünewald, der havde sidste "Vild med dans"-tjans fredag aften
 Foto: Hanne Juul

Men efter showet ventede efterfesten, og derefter kommer Sarah Grünewalds søgen efter sit næste projekt. Dog er hun ikke meget for at røbe, hvad det kommer til at være.

– Jeg ved det faktisk ikke. Aner det ikke. Der kommer til at ske alt muligt godt. Jeg bliver nødt til at bare at turde at lukke en dør, mens jeg er et godt sted i min karriere. Og det gør jeg nu. Men jeg tør godt at være i frit fald, siger hun.

Og hvem er så erstatningen for selveste Sarah Grünewald efter hele 11 år på programmet?

– Det bliver en god én, fortæller hun hemmelighedsfuld.

– Ved du, hvem det bliver?

– Måske. Ej, jeg ved det ikke endnu. Men jeg har en fornemmelse.

Sponsoreret indhold