Nyheder26. november 2023
Tidlig julegave: Otte danskere deler 17 Lotto-millioner
Vindere fra hele landet kan forsøde julen lidt ekstra i år efter at have vundet milliongevinster søndag i Lotto
Otte heldige danskere er blevet mindst en million kroner rigere i weekenden.
Foto: ColourboxOtte heldige danskere behøver ikke at bekymre sig over en dyr jul.
En tidlig julegave er nemlig ankommet søndag morgen, efter Lotto-trækningen lørdag.
Her kan i alt otte danskere nyde godt af millioner af kroner.
Ifølge Danske Spil kan de otte heldige vindere dele 17 millioner kroner.
Her købte vinderne deres kupon
Vindere af Super Millionærchancen:
- En heldig kunde fra Randers, som har spillet med via lynspil
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet via abonnement
- En kupon købt hos Letkøb i Kværndrup
- En kupon købt hos Kvikevitten i Store Heddinge
- En heldig kunde fra Region Hovedstaden, som har spillet med via mobilen. Den heldige vinder ramte desuden 2x4 rigtige, hvilket udløser en gevinst på 140 kroner. Den samlede præmiesum lyder derfor på 1.000.140 kroner.
Vindere af Millionærchancen
- En heldig kunde fra Hvidovre, som har spillet via abonnement
- En kupon købt hos SuperBrugsen i Jægerspris
Førstepræmien på 10 millioner gik til en person fra Hjørring Kommune, der havde spillet med online.
De resterende syv vindere har hver vundet en million kroner, der må siges at gøre julen sødere for både vinderne og deres familier.
Danske Spil har ikke været i kontakt med vinderne endnu.