Har været tavs i flere uger: Her er kronprins Frederiks svar
LÆS OGSÅ: Drama under kronprins Frederik-besøg: Kvinde falder om
Under hele Genoveva-gate har kongehuset holdt fast i, at de ikke forholder sig til rygter og insinuationer.
Og de gange, kronprinsen har været i nærheden af en journalist, er han strøget forbi med et smil og et vink.
B.T. beretter da også om, at den 55-årige tronfølger meget behændigt undgik deres udsendte, da kronprinsen mandag var æresgæst ved EU's Carbon Capture and Utilization Storage Forum i Aalborg.
Mediet fortæller dog, at paraderne sidst på dagen blev sænket, og kronprinsen svarede på følgende spørgsmål fra B. T.s udsendte:
– Kronprins Frederik, har De en kommentar til de spanske mediers skriverier?
Hertil lød kronprinsens svar, omend det var ganske kortfattet:
– Det har jeg ikke, svarede han i et tonefald, som B.T. kalder "friskt".
Dermed ser det ud til, at kronprinsen fortsætter den udstukne linje fra kongehuset om ikke at udtale sig om rygter og insinuationer.